14. december 2013

Julefrokost og snapsekonkurrence hos Ronny

Ronny (og Ronnys mor m.fl.) havde stegt og braset og arrangeret til UG før Tipsklubbens årlige julefrokost, som denne gang blev holdt i Hørve.

Sild og lune retter stod i kø for at blive indtaget, sammen med masser af øl og snaps.

Spændingen var høj før denne julefrokost, alle medlemmerne (næsten da) havde i måneder arbejdet med hver sin kryddersnaps, som skulle op til eksamen under spisningen.
Det endte med otte flasker, med mere eller mindre særpræget kulør.

Men hvad med smagen?
Der blev blindtestet i neutrale glas; de forskellige hjemmelavede snapse blev nøje vurderet at det saglige og ædruelige panel. Man skulle give point fra 1 til 5, hvor 1 var det udrikkelige og 5 var for snapsen som man helt vildt gerne ville drikke igen...

Det endte med, at Lajf's Valnøddekernesnaps fra Dyremosen vandt konkurrencen med 31 stemmer, nummer to blev Herberts produkt med 28 stemmer, mens Kjeld løb med tredjepladsen med 26 stemmer.

Her ses de enkelte deltageres afgivne stemmer på lystavlen, og ved siden af et foto af vindersnapsen. Valnøddekernesnapsen fra Dyremosen, som siges at være god mod bl.a. alkoholisme og fodsvamp, og kan derfor anbefales til tørstige folk med mugne sokker.



 

·